Vægt efter 9 dage

Lækker hjemmelavet lasagne

wg34345

Hej!
Det blev tid til lasagne her på bloggen! Lasagnen blev super lækker!
Opskriften er ikke sund, men jeg synes også at det til tider bare handler om at spise mindre og stadig kunne nyde mad der ikke skriger “få kalorier!!!”

Opskrift til kødsovs;
2 spsk. koncentreret tomatpuré
3/4 dåse flået tomat – så 300 g.
3 dl boullion
100 g revet mozzarella
3-4 spsk rasp
1-1½ spsk oregano
650 g hakket oksekød
salt
peber
lasagne plader
2 store løg
½ tsk sød chili
3 fed hvidløg

Opskrift til bechamelsauce:
1 dl piskefløde
½ liter mælk
½ tsk muskatnød
salt
peber
150 g revet mozzarella
30 g smør
3 ½ spsk hvedemel

Du kan også nemt købe bechamelsauce i butikkerne, dette gør at lasagnen bliver ekstra hurtig at lave, og købt smager også helt fint.

Fremgangsmåde:
Kødsovsen:
Hak løg og hvidløg, og svits dem i en gryde med lidt olie. Tilsæt så kødet og steg til det er gennemstegt. Put så tomatpuré, de flået tomater, oregano og chili i. Tilføj så boullion og smag til med salt og peber. Lad det hele simre, mens du lave bechamelsovsen. Hvis du har købt sovsen, så bare lad det simre i et kvarters tid.

Bechamelsovs:
Smid smørret i en gryde og tilsæt melet. Begynd dernæst at tilsætte mælken lidt efter lidt under grundig omrøring. Nå al mælken er tilsat, hæld så fløden i og osten dernæst. Når det hele er godt blandet og osten er smeltet, så smager du til med muskatnød, salt og peber.

Selve lasagnen:
Smør et ovnfast fad ind i lidt smør og dæk da bunden med pastaplader. Hæld så lidt at kødsovsen på og lidt bechamelsovs, også pastaplader igen osv. til sidst dækkes toppen af det sidste bechamelsovs, rasp og ost. Sæt lasagnen i ovnen ved 180 grader varmluft i 35 minutter. Så er den skønne lasagne klar!

Hvis du har købt bechamelsaucen og det er 500 g, så skal du kun komme noget på i midten og på toppen, da portionen er noget mindre end den hjemmelavet. Du kan jo self også købe 2, hvis du elsker bechamel!

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vægt efter 9 dage