Gennemført!

Falafel Burger – Sundt og Lækkert!

IMG_8159

Hej alle sammen!

Jeg ville dele min falafel burger opskrift med jer. Jeg har selv lavet opskriften på falaflerne. I kan sagtens lave opskriften endnu sundere ved enten at droppe kartoflerne eller brødet.

Opskrift:
6-8 personer

400 g tørre kikærter
2 bundt persille
4 ½ tsk salt
Saften fra en halv citron
4 æg
3 spsk hvedemel
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
½ tsk sød chili
4 spsk rasp
2 løg
8 fed hvidløg

Fremgangsmåde:
Lad kikærterne ligge i blød i 12 timer. Bland så alle ingredienser sammen i en skål og giv blandingen en god tur med en stavblender! Når alt er blandet godt og du kan forme blandingen og den bliver sammen, så er den klar!

Jeg synes dog at det hele går lidt hurtigere hvis man bare laver dem flade på panden når de steges, mange frituresteger dem, men jeg valgte at stege dem på panden. Hæl godt med olie på en pande og placer nogle klatter af blandingen rundt omkring på panden og tryk lidt med en ske eller sådan. Det vigtige er så at du lader falaflerne ligge lidt på panden før du begynder at rykke med dem, ellers bliver de ødelagte. Så lad dem få lidt brun farve i bunden så de bliver mere faste, og så kan du vende dem, det er så vigtigt at du igen lader dem ligge lidt! men husk at steg med godt med olie/fedtstof!

Så er de klar, server i en burgerbolle med kartofler til, og put da også noget hjemmelavet salsa i, og cremefraiche!

Velbekomme!

For at følge mig andre steder end herinde og blive opdateret med flere billeder i mit liv så kan du finde mig på instagram!: mynewlifedk

IMG_8158

IMG_8161

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gennemført!