Ny krop nyt tøj!

At overskride grænser…

Mig 6

Hej Alle Sammen!

I går aftes var jeg ude at spise med min kære kæreste fordi han fyldte 20 år. Vi spiste på Hotel Amerika. 3 retters menu, og derudover lidt forskellige appetizers. Menu var allerede næsten valgt, fordi der kun var 2 slags forretter, hovedretter og desserter at vælge i mellem. Så forretten var carpaccio, råt tyndt skåret oksekød med artiskokchips og sprød parmesan. Jeg var meget nervøs før forretten kom, RÅT KØD?! Nå, den kom og det smagte okay, men det var slet ikke mig. Men det var sjovt at prøve noget nyt, og det gode ved ikke at være vild med det var jo at der ikke blev spist så meget! Hovedretten var kavle filet med foie gras?! FOIE GRAS… Gåselever… Det var også en ret jeg var lidt nervøs for, mest fordi jeg vidste der ville være foie gras på tallerkenen, det har aldrig nogensinde været noget jeg kunne tænke mig at smage. Men nu kom det altså ind og der lå det så… Min kæreste og jeg tog hver et stykke på en gaffel og talte ned fra 3… også spiste vi en bid. Pyha, det var overhovedet ikke mig, men det smager lidt som leverpostej bare en meget blødere konsistens. Men kødet og tilbehøret var eller super lækkert, ked af jeg måtte lade halvdelen ligge, men jeg var jo heller ikke kommet for at tage på efter at have kæmpet for at få min vægt ned. Desserten stod på chokolade suppe med havtorn sorbet, den dessert havde jeg glædet mig til, chokolade suppe vidste jeg intet om. Så kom desserten flot præsenteret i glas og en dyb tallerken, chokoladen var i glasset som så skulle hældes ud over den der sorbet. WOW det var skønt! og der spiste jeg altså op! portionen var heldigvis lille! 😉

mad

Men det var meget anderledes mad end jeg normalt ville bestille, men det var rigtig sjovt at prøve og en god oplevelse, det er det gode ved sådan nogle steder hvor menukortet er lille og det ikke er en selv der bestiller bord et sted, man prøver noget nyt! 🙂

Inden vi var ude at spise så nåede jeg at forbrænde 650 kalorier, så jeg havde nået at røre mig lidt inden! Senere i dag skriver jeg om hvad min træning har stået på i dag!

Ha det godt! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny krop nyt tøj!