Ny Metode

12 dages kur!

mål

Hej alle sammen!

Den 14. januar tager jeg til Egypten… YES! Men som jeg har nævnt før føler jeg overhovedet ikke at min krop er klar. Jeg har været igang siden 1. september, med en masse træning hvor jeg langsomt har tabt mig og holdt vægten. Her til jul har jeg også holdt vægten men ikke tabt noget i 3 uger. Så jeg hopper på en kur den 1. janaur, jeg ved kur overhovedet ikke er vejen frem, men jeg trænger til et boost før jeg skal afsted. Det bliver hårdt, både at skære ned på mad (mister energi), træne et par timer hver dag og samtidig arbejde som lærervikar (jeg er rigtig glad for mit arbejde, men efter 8 timer men børn kan det altså godt tage ens energi :-D). Nå ja, jeg forventer 12 hårde dage hvor jeg nok kommer til at bide tungen af mig selv flere gange… Jeg kommer til at være meget træt. Men jeg håber virkelig inderligt at de her 12 dage kommer til at give et godt boost. Fordi det er nytår i morgen, så ved jeg at vægten ikke er god den 1. janaur, jeg vejer sikkert omkring de 66,3 kg igen… Men! sådan er det, og jeg må bare op på hesten og virkelig kæmpe i de 12 dage. Jeg vil tage før og efter billeder. Jeg vil igennem de 12 dage skrive mine tanker ned og hvad jeg spiser og hvordan jeg træner så I kan følge med, men jeg har som mål ikke at veje mig eller måle min krop før de 12 dage er gået. I får min startvægt den 1 januar, også får I resultaterne den 12. januar, da det er en søndag og jeg har tid om morgenen til at veje, måle og tage billeder af min krop. Så kryds fingre for mig, og følg da endelig min blog hvis du er interesseret i at følge med i forløbet.

Gud jeg glæder mig allerede til det er overstået… haha 😀 I må have det fantastisk!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Metode